Ferier

Årets ferie var planlagt og bestilt, ja endda betalt.
Men desværre svigtede Thomas’ ryg og rejsen blev afbestilt i sidste sekund
At skulle sige til sin søn, som har talt ned i over ½ år – at ferien var aflyst var hårdt.
Han stod der og kæmpede med bævende mund og sagde: det er okay Mor… Av det gjorde ondt, men hvor var han dog stor.

Kunne dog slet ikke nænne at det skulle være sådan, så 2 dage efter havde vi bestilt en rejse til Sebastian og mor.
Ferien skulle gå til Menorca – glæden var stor.

Sebastian havde aldrig prøvet at flyve før, så meget spændt og lidt nervøs drog vi afsted.
Flyveturen gik fantastisk og Sebastian klarede det uden propper i ørerne osv.

Der var lækkert varmt da vi kom af flyveren og busturen til hotellet blev til en lur for Sebastian.
Vi havde jo også været tidligt oppe og varmen gjorde lige det sidste.

Vi havde fået et skønt hotelværelse, der var flere forskellige pools og et kæmpe badeland.
Lykken var gjort :o)
Kort fra hotellet var der den lækreste strand, som vi nåede at besøge et par gange

Ved siden af vores værelse, boede en anden lille familie. Dem kom vi hurtigt i snak med og Sebastian fik sig en legekammerat.

På hotellet var der en hel del katte, sjovt nok fandt de hurtigt frem til Sebastian.

Der var masser af underholdning, så som papegøjeshow, heste, børnedisco osv

Vi hyggede os og slappede af hele ugen – en dejlig ferie og Sebastian er klar til at tage afsted igen… ja mor vil da rigtigt gerne også med ;o) Næste gang vil vi dog gerne have farmand med.